Yndlingsord i 2013: Declutter

clean

Billeder fra Pinterest

En god måde at starte året på er ved at rydde op. Over alt! Jeg har tilbragt min juleferie sammen med min bror hos vores forældre på Fyn og har derfor været væk hjemmefra op til nytåret, men jeg bruger denne første weekend i januar på at få ryddet op og her er nogle af de ting jeg sætter fokus på.

1. Ryd op på computeren: Min kære computer sover aldrig. Den er altid i brug og den kan hurtigt bliv fyldt op med billeder, apps, dokumenter, downloads, bogmærker m.m. som jeg ikke har brug for. Jeg brugte derfor nogle timer på at få ryddet helt op i computeren, opdatere software og ikke mindst på lidt rengøring.

2. Ryd op i skabet: Kender I det når man gemmer noget just in case man kommer til at mangle det selvom man egentlig aldrig har brugt det? Eller den skjorte man helt sikkert vil forsøge at fjerne pletten fra som bare ikke går af? Brug nytåret til at få ryddet op i gemmerne – jeg har en regel der siger at hvis jeg ikke har brugt noget i det forgangne år skal det ud. Jeg har haft alle fire årstider til at brug det i og det gjorde jeg ikke, så der er sikkert nogen der vil få mere gavn af det end mig.

3. Hvad med fryseren? Forhåbentlig gemmer vi ikke alt muligt i fryseren vi ikke ved hvad er, men tjek de frosne grøntsager og se om der måske gemmer sig nogle som er udløbet i blandt!

4. Sminketasken: Mange skønhedsprodukter holder {ifølge varedeklarationen} i 12 måneder. Mange køber vi og finder ud af at vi ikke kan bruge alligevel. Ryd op i dem og få et bedre overblik over din skønhedsrutine.

5. Alle de små, mystiske skuffer: Åhhh dem hader jeg! Jeg har en skuffe i vores hjem som gemmer på alt fra gamle knapper, regninger, skønhedsprodukter, smykkeæsker og alt muligt andet, som man ikke kan bruge til noget. Den skal tømmes – så får jeg det bedre i mit hoved.

Hvis I også gerne vil gøre jeres liv mindre kaotisk på den materielle plan og har brug for mere inspiration kan I her læse nogle flere tips fra en af mine yndlingsbloggere – ZenHabits.

Har I fået ryddet op til 2013?

Du vil måske også kunne lide:

8 Comments on Yndlingsord i 2013: Declutter

  1. Lullumut
    05/01/2013 at 2:44 pm (4 years ago)

    Niice, I’m in :-) Har fået ryddet op i alt mit tøj. Sommertøjet er kommet i kælderen, så det ikke fjerner fokus. Og så er der ryddet op i nips og køkkenskabe bl.a.

    Reply
    • Milana
      05/01/2013 at 3:31 pm (4 years ago)

      Fedt! :) Jeg er stadig i gang :S

      Reply
  2. Didda
    05/01/2013 at 3:59 pm (4 years ago)

    Jeg bør give lejligeden den store omgang, men lige nu bliver det mest til små og så må den helt helt store omgang, komme senere :)

    Reply
    • Milana
      05/01/2013 at 11:45 pm (4 years ago)

      Småt er også godt :)

      Reply
  3. Nanna
    05/01/2013 at 5:04 pm (4 years ago)

    Nej, jeg har ikke fået ryddet op til 2013, men min garderobe skal helt sikkert snart ha’ en tur. Mit skab er fyldt, så det er ved at være tiltrængt at få sorteret lidt.

    Reply
    • Milana
      05/01/2013 at 11:46 pm (4 years ago)

      Det er altid rart at få ryddet op i skabet, så kan man først finde nogle fine ting man helt har glemt ;)

      Reply
  4. Guapizimo
    06/01/2013 at 2:44 pm (4 years ago)

    Jeg har været i gang med nogle ting og det var så lige op til nytår, det galt tøjskabe, skosamling og skønhedsprodukter, men det er helt sikkert en masse andet som også godt kunne trænge til en tur fx. computeren og nogle af de der skuffer der indeholder ALT muligt ;)

    Reply

1Pingbacks & Trackbacks on Yndlingsord i 2013: Declutter

  1. […] indlæg til det nye år {afprøver nye opskrifter, skriver om yndlingsprodukter fra 2013 osv.}, rydder op på min computer {det er noget af et projekt}, læser de mange britiske modeblade, som har fundet […]

Leave a Reply