Ønskeliste // På Budget

I morges da jeg gik ud af døren på vej til min cykel mærkede jeg for første gang i år forårssolen. Det var også på tide! Jeg glæder mig til at kunne lægge vinterjakken langt væk og smide handskerne. Det er tid til farverig neglelak og fine sommerhalstørklæder. Jeg kan nu bedst lide sort tøj, men et fint halstørklæde som det ovenover kan give et enkelt outfit lidt forårsfornemmelser. Jeg glæder mig også til at iføre mig hvide blonder og denimjakke i ægte 90er stil.esprit

Ovenover kan I se nogle af de fine ting jeg har fundet på Esprit DK , som faktisk gemmer på ret mange fine ting af høj kvalitet og i en prisvenlig klasse. Jeg er helt vild med de tofarvede spidse wedges i sort/hvid som kan kombineres med både et par løse bukser eller måske et par shorts. Jeg ville gerne have dem på til mine boyfriend jeans, som jeg i øvrigt stadig mangler!

Urets enkelthed gør det til et must i enhver kvindes garderobe og ville helt sikkert passe godt ind i min uresamling! Hele looket til venstre er jeg helt vild med og vil gerne tilføje til mit tøjstativ med det samme. Fra de elegante men moderne grå stiletter, til de afslappede men fine bukser og den klassiske skjorte – looket er helt enkelt og klassisk men buksernes form og den fede denimjakke får hende til at ligne en ung, moderne businesskvinde. Hvis man vil gøre looket endnu mere afslappet og måske mere forårsagtigt kunne man vælge at udskifte de grå stiletter med et par farverige ballerinasko. Jeg leder lige nu efter en fin lille taske som man kan bruge til fest og denne sorte fra Esprit er en klar kandidat- den er så lille at den dårligt nok har plads til både telefon og pung, men så er den heller ikke besværgerlig at have med at gøre!

Har I nogle favoritter iblandt? Og hvad står på jeres forårsønskeliste?

Du vil måske også kunne lide:

2 Comments on Ønskeliste // På Budget

  1. Lise/walkinrunout
    16/04/2013 at 10:08 am (4 years ago)

    Rigtig fine ting… jeg har faktisk også selv lige fået øjnene op for Esprit … igen (havde rigtig meget derfra for 5-10 år siden)

    Reply
  2. Emilie Delance
    16/04/2013 at 6:40 pm (4 years ago)

    Ihh fin collage :D Er ret vild med det tøj modellen har på :D

    Reply

Leave a Reply