Archive of ‘Mode’ category

Lækkerier fra Zara

Zara er efterhånden blevet en af mine yndlings high street butikker sammen med COS og & other stories. Jeg synes dog kvaliteten varierer meget og det er ikke altid, at man er lige heldig, men så længe man holder øje med sammensætningen af materialer, så er man lidt mere sikker på, at tøjet ikke falder fra hinanden efter første vask (det har jeg før prøvet med tøj fra Zara). På trods af, at de nogle gange laver ting der minder lige lovligt meget om andre brands (måske især Acne), så  synes jeg Zara byder på en masse fine ting til foråret. Her er nogle af mine personlige favoritter. ♥

zara

1/2/3/4/6/7

Sådan styler du en sort kjole – fra dag til aften

dag-nat-outfit

Saint Laurent kjole/Acne cardigan & solbriller/Saint Laurent stilletter/Helmut Lang blazer/Isabel Marant sneakers/Alexander Wang taske/Comme Des Garcons clutch/Marc by Marc Jacobs halskæde

Det fantastiske ved den lille sorte er at en klassisk en af slagsen sagtens kan bruges både om dagen og om aftenen. Måske især om fredagen kan det blive aktuelt at pifte looket op til en tur i byen, men tidspresset efter f.eks. arbejde kan gøre, at man ikke har tid til at skifte outfit. Vi ved jo allesammen hvor lang tid man kan være om at vælge det helt rette festlook! Hvis man på forhånd er forberedt på at arbejdsugen afsluttes med en fest og man har ikke tid til et smuttur hjem, kan man gøre halvdelen af forberedelsen allerede om morgenen. Det er små ting der gør den helt store forskel, som f.eks. at udskifte sin store taske med en lille clutch og sneakers med et par statement stilletter! Håret og sminken kan også gøre, at dit look går fra dag til nat – hvis du har haft løst hår, sæt det op i en hestehale for et friskt look, eller omvendt. En opfriskning af makeuppen samt et læbestift kan også do the trick! Hvad synes I om de to looks ovenover? ♥

Lacy pretty things

Vintermånederne kan være ret så uinspirerede når det kommer til tøj – jo varmere og jo mere praktisk jo bedre. Men hvis man har lyst til at krydre vinteren og store tykke sweatre en smule er der hjælp at hente i lingerieafdelingen. Det kan godt være, at ingen andre ser det, men det er stadig med til at give dig en helt anden attitude, end hvis du har en skiundertrøje under din sweater! {Selvom jeg for tiden gerne vil have netop sådan en på!} Hermed nogle af mine favoritter… Har I en favorit blandt nedenstående? ♥

lace-bra-inspiration
1. Eberjey/ 2. Else/ 3. Victoria’s Secret/ 4. Christie’s/ 5. Topshop/ 6. ID Sarrieri/ 7. Hanky Panky/ 8. & 9. Stella McCartney

Maskuline vinterstøvler {til feminine piger}

boots

Når sneen falder er mine trofaste Hunter-støvler som regel mit go-to-fodtøj, men heldigvis har København {i forhold til Jylland!} vist sig at have relativt mange snefrie dage indtil nu, hvorfor fine støvler som disse sagtens kan tages i brug. Et af de nyeste par i min samling af disse lækre støvler fra Joe’s Jeans – et mærke jeg ikke kendte før, men som jeg helt sikkert skal kigge nærmere på i fremtiden. Støvlerne er nemlig i så god kvalitet og er superbehagelige at have på – uden at koste en formue. Synes at flade støvler nogen gange kan være mere ubehagelige end høje – det er absolut ikke tilfældet med disse! Jeg er vild med den maskuline form og detaljen på snuden, som gør et sort outfit lidt sjovere og den sorte støvle lidt mere unik. Hvad synes I om dem? Beklager at de er lidt beskidte – men kunne slet ikke vente med at tage dem i brug hehe! ♥

P.S. De er købt i december – har stadig ikke shoppet i januar! Status på shopping i 2014: 0 køb, 0 kr..Yeah! Find mig på Instagram (@bymilana) for at se hvad jeg ellers får tiden til at gå med! 

boots-shoes

3 måder at style en stribet top på

Striber – de vertikale af slagsen – er noget af det bedste jeg ved, når det kommer til mode. Jeg tror, at det er deres hurtige og nemme måde, at transformere et hvilket som helst look til noget lidt mere spændende, der gør, at jeg er så vild med dem. Nogle vil hævde at horisontale striber er en no-go og at de gør, at vi ser bredere ud end vi er, men hvis man styler dem rigtig kan man opnå et parisian chic look på ingen tid! Det kan man evt. gøre ved at bruge en lang cardigan eller en blazer over din stribede top eller kjole. 

Som jeg fortalte  om her er jeg lige nu på shoppestop, men lige nu drømmer jeg om en Comme des Garçons stribet bluse i sort og hvid, og her er der tre måder, jeg gerne vil style den på!  

style-striber

Rag & Bone støvler//J. Crew bukser//Opening Ceremony taske

En stribet top kombineret med et par løse boyfriend jeans {jeg leder stadig efter der perfekte par}, fede, rå støvler og en statement taske, resulterer i et afslappet, men pænt og gennemført look, som er perfekt til både arbejde og fritid. Tag en pæn, sort blazer over blusen og du vil få et moderne, men elegant look.

 

sporty-striber

Alexander Wang nederdel//Converse sko//Chloé taske

For et hipt og moderne look kombinér striber på toppen med en stibet nederdel i samme farve. Det er et modigt look for mange, men med en lang grå eller sort cardigan og et par flade Converse samt en lille taske får du et sporty, men pænt forårslook! 

sporty-striber

Oasis nederdel//Saint Laurent sko og clutch

En stribet top kan sagtens gøres mere festlig, hvis den kombineres med de rette detaljer, som f.eks. de sorte stilletter og den blå clutch. Et outfit hvor man kombinerer læder med striber kan også nemt gøres hverdags-agtigt, hvis man blot sætter et par farverige sneakers og en denimjakke til looket!

Er I ligeså vilde med striber, som jeg er? Og hvilket look ville I vælge?♥ 

Udsalgsshopping og shoppestop

isabel-marant-sneakers

Som teenager elskede jeg udsalg – især H&M’s udsalg. Jeg endte altid med alle mulige ting og sager, som ingenting kostede, men som heller ikke var noget jeg gik i længe eller blev rigtig glad for. Det gjorde mig lidt bange af udsalg og jeg har generelt hold mig lidt på afstand siden.

Ja, man kan sagtens finde lækre basisvarer i god kvalitet, som har kostet en formue og lige pludselig er blevet sat ned, men stadig bliver man fristet af ting, bare fordi de lige pludselig bliver mere tilgængelige for en. Ovenstående lækkerheder fra Isabel Marant er det eneste jeg i år lod mig friste af på udsalg og ja, de sko er overalt og ja, I’M A FASHION VICTIM! Haha.

Og nu til shoppestop…

Trine Lykke fra Den Lille Recessionista har en meget strategisk tilgang til sin garderobe og hendes mission om at skabe den, for hende, perfekte garderobe har inspireret mig til at tage endnu et kritisk kig på, hvad det egentlig er, jeg har i mit skab.

Egentlig er jeg rigtig god til at få ryddet ud i skabet – synes jeg selv. Jeg har en regel om at tøj, ligesom madvarer, har en udløbsdato. Hvis et stykke tøj ikke er blevet brugt i løbet af et år, dvs. alle fire sæsoner, kommer jeg formentlig heller ikke til at bruge det næste år og donerer det derfor væk. Men der er stadig tøj i mit skab med ”hvad nu hvis jeg får brug for det” mærke i nakken, og det skal der laves om på.

Jeg har derfor besluttet mig for ikke at bruge penge på shopping i januar og i stedet for få styr på min garderobe og finde ud af hvad jeg virkelig mangler og savner i den. Er I friske på shoppestop og garderobeeftersyn i 2014? Og kan I lige mine nye sko? Jeg er så glad for dem allerede ♥ 

1 2 3 4 32