Archive of ‘Personligt’ category

Små finurligheder

himmelbjerg

{Udsigten fra Himmelbjerget}

Det kan være svært at holde sig begejstret med det vejr vi har i øjeblikket, men det der i holder mig kørende er at jeg endelig har fået gang i træningsskoene igen og er kommet i en god rutine. Det gør en kæmpe forskel på humøret og energiniveauet og jeg er så glad for at have fået en god start på året. Tænk sig, at januar allerede er ved at være slut! Uden at skulle blive for lommefilosofisk på sådan en koldfredag, så skal man virkelig huske at få det bedste ud af hver dag, for tiden flyver af sted! Min weekend starter med en tur hos frisøren – det er ikke mig der skal klippes, men en veninde med meget langt og smukt hår, som trænger til en {åbenbart kæmpe} forandring. Min kæreste og jeg skal til fødselsdag på lørdag og ellers skal der slappes af en hel masse! Hvad skal I lave? God weekend! ♥ 

banankage-uden-sukker

{Jeg bagte mit bananbrød uden sukker forleden – kæmpe hit – især dagen efter!}

clinique-face-powder

{En ny favorit – jeg har aldrig brugt puder før og er overrasket over hvor hurtigt man kan være ude af døren!}

whats-in-my-makeup-bag

{Den sødeste Marc by Marc Jacobs sminketaske – lige stor nok til det mest nødvendige}

DSC_0171

{Hjemmelavede forårsruller med chilisovs}

Små finurligheder

smykkeopbevaring

(Et fint genbrugsfund til opbevaring af smykker)

Fredag er min yndlingsdag. Alle er bare en tand mere afslappede med udsigt til weekend. Mens jeg gik på universitetet satte jeg slet ikke pris på weekenderne. Man kunne jo stort set holde en fridag, lige når man havde lyst til det. Jeg arbejdede meget mens jeg gik på uni, men det er absolut ikke til at sammenligne med at gå på arbejde – hver dag, hver uge, hver måned og om igen. Weekenderne er nu noget meget helligt for mig – det er her jeg har tid og lyst til at afprøve nye opskrifter, bruge tid med min kæreste, nå alt det man ikke nå i ugens løb, se film… Og det er ligepræcis det, jeg skal denne weekend. Nyde at jeg har fri i fulde drag! Hvad skal I? God weekend ♥

paris-street-style

(En ny inspirationskilde: Paris Street Style)

booties1.jpg1

 (Detaljer som gør vinteren lidt mere hyggelig)

parisian-chic

(Den helt rigtige måde at holde styr på ideer til bloggen – Parisian Chic Weekly Planner)

marmor

(Marmor har fundet vej til mit sofabord)

Glædelig Jul

julegaver.jpg

Der sker lige lidt her på bloggen i disse dage og jeg glæder mig til at dele en masse inspiration med jer i det nye år! Jeg håber, I får nogle helt fantastiske juledage med familien og nyder slutningen af året i fulde drag. Smukke pakker, søde småkager, god mad og ikke mindst en hel masse familiehygge er hvad min jul byder på, og jeg kunne ikke være mere tilfreds.

Jeg er på Fyn, hvor jeg nyder at forberede en masse indlæg til det nye år {afprøver nye opskrifter, skriver om yndlingsprodukter fra 2013 osv.}, rydder op på min computer {det er noget af et projekt}, læser de mange britiske modeblade, som har fundet sin vej til mig med min yndlings-Londoner og slapper af. En hel masse. Hvad laver I her i juledagene? Det er stadig ikke gået op for mig at det allerede er denne tid på året!

hygge.jpg

cookies.jpg

bloglovin

Hvor er jeg?

Efter et jobskifte til et job med mere ansvar og dermed længere arbejdsdage, tungere opgaver, (endnu) flere lange møder som resulterede i en meget træt mig efter en endt arbejdsdag kunne jeg simpelthen ikke overskue bloggen og pludselig blev til et endnu en opgave og ikke en hyggelig del af min hverdag. Jeg har mildest talt fortrængt blogging, som siden 2009 har været min yndlingshobby. Jeg bryder mig ikke om undskyldinger og har altid sagt til mig selv at jeg ikke ville være en af dem som lavede et af de ”undskyld, jeg har været væk” indlæg, men jeg skylder jer en forklaring. Blogging er noget af det bedste jeg ved og et kreativt outlet som jeg ikke vil være foruden, men et af mine største udfordringer er også at jeg er meget perfektionistisk og jeg har ikke lyst til at lægge hvad som helt ud, bare for at gøre det. Det tog jeg mig selv i at gøre på det sidste. Hvis jeg ikke kan gøre det rigtigt, har jeg ikke lyst til at gøre det, men det tror jeg, jeg må lære at slippe og slappe lidt mere af, så tror jeg lysten til at blogge og dele med andre, vil komme tilbage. Jeg er min egen værste kritiker og kan sagtens blive demotiveret af at se mine egen (dårlige) billeder, når jeg ser andres fantastiske outfits i fantastiske settings. Men jeg tænker på bloggen hele tiden og savner den så meget og er så glad for at min motivation og mit overskud endelig er tilbage! Jeg har lagt en masse planer til en ny frisk blog-start i 2014 og jeg håber I vil følge med for jeg savner virkelig at blogge og læse jeres kommentarer og ikke mindst følge med hos andre ”bloggerkollegaer” – flere af jer har jeg mødt i virkeligheden og det er noget af det bedste ved blogging – alle de nye, kreative og søde mennesker man lærer at kende!

Rigtig god jul til jer alle og så ses vi meget snart <3

1e7ec891614d1ca42386df21dec0a9fe

29

1352948912058_963031

I dag er det min fødselsdag og dagen startede med morgenmad lavet af min kæreste. Jeg skal snart på arbejde, men i aften er det igen tid til kæreste-fødselsdags-hygge med sushi og vin og i morgen står i familiens tegn! Jeg skal nok vise jer de skønne gaver jeg har fået i løbet af weekenden :) Ha’ en dejlig fredag!

1 2 3 5