Archive of ‘Mad’ category

Lækre Naturlige Romkulger

low-carb-dessert

Som barn brød jeg mig faktisk ikke om kage – noget, som man må sige ikke gælder i dag. Hvis jeg kunne, ville jeg spise kage til morgenmad, frokost og aftensmad, men i og med en ambition om at føre en forholdsvis sund livsstil, prøver jeg at holde styr på den søde tand. Jeg elsker at bage, hvilket gør det svært ikke at falde i, så jeg har de sidste par år eksperimenteret med sundere alternativer. Det seneste eksperiment gik ud på at lave lækre romkugler, som smagte ligeså lækkert som de gode gamle vi alle kender og jeg synes faktisk det lykkedes mig rimelig godt, hvorfor jeg også synes I skal have opskriften!

OPSKRIFT

2 dl mandler
2 dl havregryn
4 dl kokosmel
2 dl dadler
2 dl rosiner (blød dem op i varmt vand)
1 lille banan
3 spsk husk
2 tsk romessens
Frugtkrymmel til pynt

Blend mandlerne, havregryn, kokosmel samt husk til en slags mel og sæt til side. Blend banan, rosinerne og dadlerne sammen med romessensen til en fin masse. Bland derefter din mel med din bløde blanding. Du kan nu forme romkuglerne. Hvis du synes det er svært at forme dem, kan du stille blandingen i køleskabet i en times tid. Rul dine romkugler i krymmel af eget valg – jeg brugte kokos, granatæble- og ananaskrymmel. Server direkte fra køleskabet!

rum-ball-recipe rum-balls-recipelow-carb-recipe low-carb-rum-balls

Sund og lækker start på dagen

frugt-morgenmad-skyrHvis man som jeg ikke er morgenmenneske og tit kommer hjemmefra uden at have fået morgenmad er der forskellige morgenmadsvarianter som kan tilberedes om aftenen og nydes om morgen uden stress. Jeg elsker eksempelvis selv chia-grøden men hvis man er til noget lidt mere klassisk kommer der her en opskrift på en vitaminbombe af en morgenmad! Den er fyldt med protein og vil give dig en perfekt start på dagen med en god bund i maven. 

Æblegrød
Write a review
Print
Ingredients
  1. Havregryn
  2. Revet æble
  3. Kogende vand
  4. Mandler
  5. Honning el. agavesirup
  6. Skyr
  7. Kanel
  8. Evt. friske fugter som banan og blåbær
Instructions
  1. Lav havregrøden med kogende vand. Tilføj dernæst revet æble, kanel og en smule honning el. agavesirup.
  2. Bland det godt og stil i køleskabet natten over.
  3. Næste morgen blander du din æblegrød med lidt skyr, mandler og evt. friske frugter.
Tasty Pretty Things http://tastyprettythings.dk/

sund-morgenmad

Lækker grøntsagslasagne

grøntsagslasagne-opskrift

Alle elsker lasagne og hvis man har mod på at prøve en sundere version end den klassiske kødlasagne, kan man med fordel prøve denne opskrift! Hvad enten man er vegetar eller bare ønsker at spise sundere og dermed ikke spise rødt kød hver dag er denne lasagne den perfekte ret. Den smager fantastisk godt og er nem at lave! Spiser I kød hver dag? 

Sund grøntsagslasagne
Write a review
Print
Ingredients
  1. Olivenolie
  2. Lasagneplader (fuldkorns)
  3. 1 aubergine
  4. 1 squash
  5. 1 rødløg
  6. 1 rød peberfrugt
  7. 1 rød chili
  8. 1 bakke champignoner
  9. 3 fed hvidløg
  10. 2 dåser hakkede tomater
  11. 3 små pakker mozarella
Krydderier
  1. Salt
  2. Peber
  3. Paprika
  4. Timian
  5. Oregano
Instructions
  1. Hak løget fint og svits det i en stor gryde med chili og hvisløg. Hak aubergine, peberfrugt og squash i meget små tern og tilsæt. Skær champignonerne ud tynde skiver og tilsæt blandingen. Rør godt rundt undervejs.
  2. Når grønsagerne er ved at være møre tilsæt de hakkede tomater og lad det simre i ca. 10 minutter. Tilsæt dernæst alle krydderierne og rør godt rundt. Lad blandingen simre i 10 minutter mere før du begynder at lave din lasagne.
  3. Start med et tyndt lag sovs, fortsæt med et lag lasagneplader, et lag sovs og et lag mozarella. Fortsæt til du løber tør for sovsen. Sørg for at afslutte lasagnen med sovs og ost. Jeg brugte fire lag á 3,5 lasagneplader til denne lasagne.
Notes
  1. For at gøre bagetiden kortere forkog dine plader en smule inden brug.
Tasty Pretty Things http://tastyprettythings.dk/

lasagne-opskrift

Hjemmelavede snickers

sneakers-hjemmelavede

Jeg elsker Snickers, Peanut Butter Cups og pretty much alt andet hvor chokolade og peanuts mødes. Det er dog sjældent, at jeg bevæger mig på de kanter og derfor var jeg ikke i tvivl om at denne opskrift fra Madbanditten skulle afprøves. De kan aldrig erstatte den ægte vare, men hvis man gerne vil undgå sukker og alt for mange mærkelige konserveringsmidler og sjove ingredienser, er det det perfekte bud på en hjemmelavet Snickers chokoladebar! Er man på den anden side i humør til at lave lækre Peanut Butter Cups {med en smule sukker!}, så kan man med fordel tjekke min opskrift ud her! Hvilken chokoladebar er jeres yndlings?

Chia morgengrød

chia-morgenmad

Hvis man ikke har tid til at spise morgenmad om morgenen (ligesom mig) kan man med fordel prøve denne lækre chia-grød, som tilberedes om aftenen. Tilberedes er måske også et stærkt ord, som I vil kunne se i opskriften! Det er en smagfuld, mættende og utrolig sund morgenmad, som vil give din krop den perfekte start på dagen!

Chia morgengrød
Write a review
Print
Ingredients
  1. 1 spsk. chiafrø
  2. 1 spsk. hørfrø
  3. 1 tsk. kanel
  4. Rosiner
  5. Honning el. agave
Instructions
  1. Bland chiafrø, hørfrø og rosiner sammen med kanel og dæk til med vand. Lad det stå tildækket natten over i køleskabet. Om morgenen tilsætter du en smule honning samt bær og frugter som du har lyst til og din lækre og sunde morgenmad er klar! Du kan endda tage den med på farten :)
Tasty Pretty Things http://tastyprettythings.dk/

Lækre Low Carb Pandekager

bananpandekagerPandekager søndag morgen er noget ingen ville have noget imod, men har man et ønske om at komme i god form, tabe de der ekstra kilo, eller ikke ønsker et liv med raffineret sukker, er der her en fantastisk velsmagende og utroligt mættende opskrift. Jeg spiste tre af de her pandekager med en smule agavesirup, en halv grape og en håndfuld blåbær i går morges ca. kl. 10 inden træning og var ikke sulten igen før sen eftermiddag. Og det bedste ved det hele er, at de er supernemme at lave! Om lidt skal jeg ned at træne igen – er det noget, I kunne tænke jeg at høre lidt mere om her på bloggen? Ha’ en dejlig søndag!♥

bananpandekage-opskrift

Low Carb Pandekager
Write a review
Print
Ingredients
  1. 2 æg
  2. 1 banan
  3. 1 tsk Chiafrø (kan undlades)
  4. Kokosolie til stegning
Instructions
  1. Banan og æg blendes til en flødende masse. Chia tilsættes. Brug en lille smule kokosolie på panden. Pandekagerne skal vendes om, når de begynder at boble. De vil stadig være våde på toppen. De kan være lidt svære at vende uden atgå i styker, så vær lidt forsigtg med dem.
Tasty Pretty Things http://tastyprettythings.dk/
opskrift-low-carb-pandekager

1 2 3 16