Årets 7 bedste hudplejeprodukter

bedste-skønhedsprodukterNår det kommer til skønhed har jeg i løbet af året opdaget nogle helt fantastiske produkter, som rent faktisk virker og gør som de lover. De handler allesammen om hudpleje til ansigtet og er produkter som jeg bruger meget. Produkterne har hver deres formål og de fleste af dem er en del af en fast morgen- og aftenrutine. Nedenunder kan I læse lidt mere om hvert enkelt produkt og hvorfor jeg elsker det. 

Embryolisse – Lair-Crème Concentré

Ansigtscremen her har været et kæmpe hit hele året rundt gør underværker for min hud. Jeg bruger den mest om aftenen, da den er ret fedtet og den tager lidt tid at blive absorberet. Hvis jeg vælger at bruge den om dagen, er det kun en lille smule, for at kunne påføre makeuppen bagefter. Cremen tilføjer en masse fugt til huden, så man vågner op med en meget friskere og blødere hud. I mange år brugte jeg dog Chanel Hydra Beauty både morgen og aften og rundt om øjnene, men jeg ved ikke om det er huden der bliver resistent over for nogle cremer, at jeg egentlig pludselig ikke brød mig om de cremer længere? Mærkeligt, for de er virkelig gode. 

embryolisse

Visibly Clear – Neutrogena  

Dette produkt opdagede jeg ved et tilfælde på min rejse til USA tidligere på året. Jeg havde aldrig prøvet Neutrogenas produkter tidligere, men synes at dette produkt lød godt. Jeg blev så glad for det at jeg siden har hamstret det både i Kroatien og London, da man ikke kan købe det i de danske butikker.  Scrubben er så mild at man kan bruge den dagligt, både morgen og aften, og det er netop det jeg gør. Den irriterer og udtørrer ikke huden og efterlader den fuldstændig fri for makeup. 

neutrogena

Estee Lauder – Advanced Night Repair + Advanced Night Repair Eyes

Det her er mit absolut yndlingsprodukt og et af dem, som jeg køber så snart jeg er ved at løbe tør, omend flasken varer et godt stykke tid. Jeg påfører produktet på et rent ansigt hver aften inden jeg går i seng, og giver huden lige 5-10 minutter til at absorbere produktet, inden jeg påfører min natcreme, som i 2013 ofte har været ovennævnte Embryolisse. Om morgenen vågner man op med synlige resultater og en hud som ser helt frisk og udhvilet ud. Must-have. Advanced Night Repair Eyes bruger jeg rundt om øjnene med ligeså stor succes!  

advanced-night-repair

Oskia – Bedtime Beauty Boost

Et nyt yndlingsmærke er Oskia – luksuriøse naturprodukter fra London, som er så lækre og effektive uden at være skadelige. Jeg har prøvet flere produkter fra deres serie, men dette er mit yndlingsprodukt. En nat-creme, som fungerer supergodt med Advanced Night Repair og jeg væksler mellem den og Embriolysse. 

oskia-creme

Ahava – Time to clear

Ahavas øjenmakeupfjerner sørger for skånsomt at fjerne alle makeupresterne fra øjnene, så der ikke er nogen efterladenskaber til dagen efter. Denne øjenmakeupfjerner er drøj i brug og meget mild mod øjnene, som ikke føles hverken fedtede eller tørre efter brug. Den har erstattet min tidligere yndlingsmakeupfjerner fra Chanel. Prisen er den samme på de to produkter, men denne indeholder ingen parabener eller parfumer og virker ligeså godt. 

Clinique – Anti-blemish solution

Hvis der skulle dukke en urenhed op er dette det bedste produkt jeg har prøvet. Det hjælper dig med at komme af med urenheden, men det udtørrer ikke huden. Perfekt!

hudpleje
Tanker om produkter i 2014

Jeg vil rigtig gerne kunne holde mig til kun at bruge skønhedsprodukter som er baseret på naturressourcer, men synes det er svært at skille sig af med produkter, som man bare elsker og ved virker, selvom de måske indeholder lidt kemi. Jeg vil gerne tro at jeg udligner det, ved kun at spise madvarer, som er sunde hehe, men jeg vil i 2014 prøve at bevæge mig så meget i naturens retning som overhovedet muligt når det kommer til skønhed. 

Jeg har også et shoppe-forbud mod nye produkter, indtil de andre er opbrugt. F.eks. med makeupfjerner, mascara osv. – kender I det med at tage hul på noget nyt, inden det gamle er opbrugt, så man ender med halvtomme flasker? Dumt! Januar er desuden en shoppe-fri måned for mig – det vil jeg holde jer opdateret på. ♥

Du vil måske også kunne lide:

11 Comments on Årets 7 bedste hudplejeprodukter

  1. Lullumut
    05/01/2014 at 4:09 pm (3 years ago)

    Sikke en bunke lækre produkter :-) Jeg er også stor fan af Embryolisse cremen. De andre har jeg umiddelbart ikke prøvet.
    Jeg forsøger også at få brugt mine produkter op, før jeg køber nye. Og måske skal jeg hoppe med på din shoppefri januar :-)

    Reply
    • Milana
      05/01/2014 at 4:14 pm (3 years ago)

      Ej gør det! :) Det ville være super! Det er svært når det er udsalg, men en nødvendighed ;) Og så ville det være fedt med støtte ;)

      Jeg kan varmt anbefale alle produkterne – især Advanced Night Repair – jeg kan ikke få nok ;)

      Reply
  2. Karina
    05/01/2014 at 5:44 pm (3 years ago)

    Clinique laver nogle super gode produkter :)

    Reply
    • Milana
      05/01/2014 at 9:05 pm (3 years ago)

      Ja, de gør :) Jeg skal hamstre næste gang jeg tager til USA – det er så meget billigere der.

      Reply
  3. Anne Cathrine
    05/01/2014 at 7:15 pm (3 years ago)

    Du har også mange lækre produkter, må jeg sige!
    Men kender det alt for godt. Har så mange halv tomme flasker og bøtter, som bare ligger og fylder!

    Reply
    • Milana
      05/01/2014 at 9:05 pm (3 years ago)

      Tak, jeg vil rigtig gerne prøve at når til bunden før jeg åbner nye sager :)

      Reply
  4. Sofies closet
    06/01/2014 at 12:14 am (3 years ago)

    Jeg har også Clinique Anti-Blemmish Solution, og det er virkelig et mirakelprodukt :-)

    Reply
    • Milana
      06/01/2014 at 10:43 am (3 years ago)

      Ja, ik? Det er super :)

      Reply
  5. Vipse
    06/01/2014 at 3:00 pm (3 years ago)

    Det er godt nok nogle lækre produkter. Jeg prøver også kun at have gang i et produkt af gangen, men nogengange er det ret svært, når man falder over noget nyt og spændende :)
    Vil også gerne holde mig til de mere naturlige produkter, men synes efterhånden det er en jungle at finde rundt i. I nogle naturlige produkter har de jo bare erstattet det skadelige med noget andet (muligvis endnu mere) skadeligt, så det er virkeligt svært at være en bevidst forbruger, synes jeg :)

    Reply
    • Milana
      06/01/2014 at 3:23 pm (3 years ago)

      Ja, det synes jeg også kan være rigtig svært at finde rundt i. Min regel er at bruge min sunde fornuft og f.eks. gå efter produkter som rent faktisk ikke har en liste af ingredienser som er på 3 sider. Der er også nogle af de ikke-skadelige ingredienser, som hedder noget mystisk, så man ofte kan forveksle dem med det der ikke er godt. Men Green Peoples produkter er ret gode. Og så kan jeg varmt anbefale Oskia :)

      Reply

1Pingbacks & Trackbacks on Årets 7 bedste hudplejeprodukter

  1. […] først (som regel mascara g eyeliner), så tager jeg min foundation af og til sidst bruger jeg en mild daily scrub, som sørger for at huden er fuldstændig ren. Derefter bruger jeg en toner og en serum. Efter ca. […]

Leave a Reply