April 2014 archive

Lækre Naturlige Romkulger

low-carb-dessert

Som barn brød jeg mig faktisk ikke om kage – noget, som man må sige ikke gælder i dag. Hvis jeg kunne, ville jeg spise kage til morgenmad, frokost og aftensmad, men i og med en ambition om at føre en forholdsvis sund livsstil, prøver jeg at holde styr på den søde tand. Jeg elsker at bage, hvilket gør det svært ikke at falde i, så jeg har de sidste par år eksperimenteret med sundere alternativer. Det seneste eksperiment gik ud på at lave lækre romkugler, som smagte ligeså lækkert som de gode gamle vi alle kender og jeg synes faktisk det lykkedes mig rimelig godt, hvorfor jeg også synes I skal have opskriften!

OPSKRIFT

2 dl mandler
2 dl havregryn
4 dl kokosmel
2 dl dadler
2 dl rosiner (blød dem op i varmt vand)
1 lille banan
3 spsk husk
2 tsk romessens
Frugtkrymmel til pynt

Blend mandlerne, havregryn, kokosmel samt husk til en slags mel og sæt til side. Blend banan, rosinerne og dadlerne sammen med romessensen til en fin masse. Bland derefter din mel med din bløde blanding. Du kan nu forme romkuglerne. Hvis du synes det er svært at forme dem, kan du stille blandingen i køleskabet i en times tid. Rul dine romkugler i krymmel af eget valg – jeg brugte kokos, granatæble- og ananaskrymmel. Server direkte fra køleskabet!

rum-ball-recipe rum-balls-recipelow-carb-recipe low-carb-rum-balls