January 2014 archive

Sund slik

SUNDSLIKEr der noget lækrere end friske bær? Jordbær, brombær, blåbær, hindbær… Jeg kan næsten ikke styre mig når det kommer til disse små, fine vitaminbomber. Hindbær er rige på C vitamin og effektive antioksidanter. Søde er de og endnu sødere i mit viskestykke-fad fra Normann Copenhagen. Jeg elske dansk design og Normann Copenhagen rammer min smag helt perfekt, når det kommer til køkkendetaljer. Dette lille fad er helt perfekt til at servere frugter på! Er I ligeså vide med Normann Copenhagen? Og hindbær? ;)♥

normann

hindbærDSC_0301

Lækkerier fra Zara

Zara er efterhånden blevet en af mine yndlings high street butikker sammen med COS og & other stories. Jeg synes dog kvaliteten varierer meget og det er ikke altid, at man er lige heldig, men så længe man holder øje med sammensætningen af materialer, så er man lidt mere sikker på, at tøjet ikke falder fra hinanden efter første vask (det har jeg før prøvet med tøj fra Zara). På trods af, at de nogle gange laver ting der minder lige lovligt meget om andre brands (måske især Acne), så  synes jeg Zara byder på en masse fine ting til foråret. Her er nogle af mine personlige favoritter. ♥

zara

1/2/3/4/6/7

Sådan styler du en sort kjole – fra dag til aften

dag-nat-outfit

Saint Laurent kjole/Acne cardigan & solbriller/Saint Laurent stilletter/Helmut Lang blazer/Isabel Marant sneakers/Alexander Wang taske/Comme Des Garcons clutch/Marc by Marc Jacobs halskæde

Det fantastiske ved den lille sorte er at en klassisk en af slagsen sagtens kan bruges både om dagen og om aftenen. Måske især om fredagen kan det blive aktuelt at pifte looket op til en tur i byen, men tidspresset efter f.eks. arbejde kan gøre, at man ikke har tid til at skifte outfit. Vi ved jo allesammen hvor lang tid man kan være om at vælge det helt rette festlook! Hvis man på forhånd er forberedt på at arbejdsugen afsluttes med en fest og man har ikke tid til et smuttur hjem, kan man gøre halvdelen af forberedelsen allerede om morgenen. Det er små ting der gør den helt store forskel, som f.eks. at udskifte sin store taske med en lille clutch og sneakers med et par statement stilletter! Håret og sminken kan også gøre, at dit look går fra dag til nat – hvis du har haft løst hår, sæt det op i en hestehale for et friskt look, eller omvendt. En opfriskning af makeuppen samt et læbestift kan også do the trick! Hvad synes I om de to looks ovenover? ♥

Rødbede-Rösti

grøntsager-opskrift

Er man på udkig efter en low carb burgerbolle, så er svaret lige her! Rødbede-rösti er et super alternativ til en almindelig burgerbolle og består af lækre, grove grøntsager, som er rige på vitaminer og fibre. De er perfekte som burgerboller, men også i setdet for pomfritter. Og så ser de også bare lækre ud og er super nemme at lave. Win-win! 

Rødbede-rösti
Write a review
Print
Ingredients
  1. 2 rødbeder
  2. 1 pastinak
  3. 2 gulerødder
  4. 1 løg
  5. 1 æg
  6. 2 spsk. rugmel
  7. 2 spsk. olivenolie
  8. Salt og peber
Instructions
  1. Skræl og riv rødderne. Bland alle ingredienserne sammen og sæt på en bageplade. Lad være med at gøre dem for tykke, hvis du ønsker en cruchy rösti. Bag dem i ovnen på bagepapir i ca. 20-30 minutter på ca. 200 grader. Hold øje med dem!
Notes
  1. Andre krydderier såsom paprika, oregano m.m. kan tilsættes efter ønske
Tasty Pretty Things http://tastyprettythings.dk/

rösti-opskrift sund-rösti-opskrift

Små finurligheder

himmelbjerg

{Udsigten fra Himmelbjerget}

Det kan være svært at holde sig begejstret med det vejr vi har i øjeblikket, men det der i holder mig kørende er at jeg endelig har fået gang i træningsskoene igen og er kommet i en god rutine. Det gør en kæmpe forskel på humøret og energiniveauet og jeg er så glad for at have fået en god start på året. Tænk sig, at januar allerede er ved at være slut! Uden at skulle blive for lommefilosofisk på sådan en koldfredag, så skal man virkelig huske at få det bedste ud af hver dag, for tiden flyver af sted! Min weekend starter med en tur hos frisøren – det er ikke mig der skal klippes, men en veninde med meget langt og smukt hår, som trænger til en {åbenbart kæmpe} forandring. Min kæreste og jeg skal til fødselsdag på lørdag og ellers skal der slappes af en hel masse! Hvad skal I lave? God weekend! ♥ 

banankage-uden-sukker

{Jeg bagte mit bananbrød uden sukker forleden – kæmpe hit – især dagen efter!}

clinique-face-powder

{En ny favorit – jeg har aldrig brugt puder før og er overrasket over hvor hurtigt man kan være ude af døren!}

whats-in-my-makeup-bag

{Den sødeste Marc by Marc Jacobs sminketaske – lige stor nok til det mest nødvendige}

DSC_0171

{Hjemmelavede forårsruller med chilisovs}

1 2 3 5