December 2013 archive

Godt nytår – et år i rejsebilleder

2013 har været et rigtigt godt år, og har bl.a. budt på mange rejser og en masse musikalsk underholdning. Her er nogle af de mange oplevelser jeg altid vil huske tilbage på med glade minder. Jeg håber, at I får en fantastisk aften i aften med dem I elsker, og at 2014 vil blive et lykkebringende og godt år! 

Marts – Italien

Min kæreste og jeg brugte en uge i Italien hvor vi boede i Rom, men tog en endags tur til Napoli. Jeg havde besøgt Rom to gange inden, men jeg bliver aldrig træt af byen, som har så meget historie, smuk arkitektur og søde mennesker. Den ene dag i Napoli viste Italien fra en helt anden side – en kort {og billig} togtur fra Rom og så var man i Italien – det ægte Italien, hvor små drenge spiller fodbold på gaden op ad en gammel kirke, hvor der dufter af basilikum ud ad vinduerne og man hører lyden af skeer og gaffler mens maden nydes og pizzaen som smager, som ingen anden pizza i verden. Napoli, som overskygges af det mægtige Vesuvio, er et af de smukkeste steder jeg har besøgt, og næste gang jeg rejser til Italien bliver det med base der, for én dag er slet ikke nok, til at opleve det rige område. Det lyder næsten som en kliché, men det var virkelig det Italien man kender fra film, hvorimod Rom vrimler med kinesisk turister, og man nærmest ikke hører et ord italiensk.

trastevere.jpg

napoli.jpg{Kærestetur til Rom og Napoli}

USA – April 

I april rejste min mor og jeg til USA i 10 dage med base i New York og som bonus stoppede vi i London på vejen derover. Min mor havde aldrig været i New York før, mens jeg havde besøgt byen én gang tidligere, to år inden. Man føler sig hurtigt hjemme i New York – vel fordi man kender byen allerede fra film – og at komme tilbage føltes helt anderledes end at være der første gang. Jeg havde meget mere overskud til at indtage alle detaljerne, i forhold til den første gang, hvor man er helt betaget af det store billede. Vi fik set og oplevet en masse og det var den bedste mor/datter tur med den bedste mor i verden <3 Vi fik også tid til at tage små ture uden for New York, og den største var til Washington D.C.. At stå foran The White House, The Capitol, Lincoln Monument osv. var en helt fantastisk og stor følelse, og jeg vil helt klart anbefale at tage en-to dage i Washington, hvis man har tid og overskud til det. Det var ubeskriveligt at opleve stedet, hvor hele den amerikanske historie kulminerer!

fashion-avenue.jpgwhitehouse.jpg

{Mor/datter tur til London og efterfølgende New York og Washington}

Maj – Oslo

Noget af det, jeg er mest glad for ved mit nuværende job er, at jeg fik lov at møde Ingvild. Hun er et af de sødeste mennersker, jeg kender og vi klikkede øjeblikkeligt. Egentlig er jeg typen der har få, men gode veninder, og jeg troede ikke, at man stadig kunne finde nye veninder, når man var så gammel haha. Nå, men Ingvild valgte at flytte tilbage til Norge i starten af året og jeg var på weekendtur i Oslo, hvor jeg aldrig har været før, for at besøge hende. Vi gik ture i smukke Oslo, spiste lækre æblemuffins på Københavner-agtige cafeer, shoppede øko-undertøj og Freia-chokolade og snakkede, snakkede og snakkede! Det var den hyggeligste veninde-weekend og jeg glæder mig til at se hende og hendes by igen. 

oslo.jpgoslo

 {Weekend i Oslo for at besøge sødeste Ingvild}

Juni – Roskilde

Jeg har altid elsket musik – rock musik. Da jeg var 14 år gammel var jeg til min første koncert – Metallica i Berlin med symfoniorkester. Så er scenen lagt – siden da har jeg været til utallige koncerter med forskellige yndlingsbands og senest på Roskilde i år. Det var en light-festival oplevelse. Min kæreste og jeg boede nemlig hos hans forældre som bor relativt tæt på festivalpladsen og vi cyklede derind hver dag – i rent tøj og med rent hår. Det var nogle helt fantastiske dage og det føltes som en fantastisk sommerferie fyldt med god musik, 3D koncert, mindre god mad og en masse flotte mennesker!

roskilde.jpg

roskilde.jpg

{Hvad siger I til mine smarte 3D briller?}

August – Kroatien

Jeg besøger min familie dernede hvert år og i år var ingen undtagelse. 14 dage i sydens varme og sol, god mad, varme strande og hyggelige aftenture var der masser af. I år besøgte vi bl.a. Rogoznica og Sibenik – byer jeg bestemt kan anbefale, hvis man tager derned på badeferie!  

kroatien.jpg

kroatien

September – London

Det blev også til en weekend i yndlingsbyen over dem alle i midten af september. Min kæreste, mor, far og jeg tog over for at besøge min bror og hans kæreste, og vi brugte weekenden på at handle på markeder, drikke te på toppen af Tate, lave mad og spise English breakfast. Jeg bliver aldrig træt af London og forhåbentligt kan jeg kalde det mit hjem igen til efteråret <3

london-2013

December – Juleferie

Så 2013 har budt på en del rejser og det er det, der gør året så rigt på gode minder og oplevelser. Jeg er hjemme på Fyn indtil mandag og det har været en dejlig lang juleferie, hvor jeg tilbragte en masse tid med min bror og mine forældre, og hvor vi bl.a. besøgte Blåvand og andre hyggelige steder i Danmark.

esbjerg.jpg

Året har også stået i musikkens tegn, hvor jeg, som I kunne se ovenover, var på Roskilde, men også oplevede Placebo og Nick Cave live for første gang – det var nogle helt igennem fantastiske koncerter! Det blev også til et live komedieshow med Russell Brand {The Messiah Complex}, som jeg varmt kan anbefale jer at se.

Rigtig godt Nytår til jer og jeg håber, at 2014 bliver et godt og lykkebringende år for alle! ♥

Vegetarmenu til nytårsaften

Har I lyst til at se hvad vi skal have nytårsaften? Det er for de fleste nok en meget atypisk nytårsmenu, men her er vi både internationale og ikke glade for kød. Vi har derfor sammensat en menu, som er baseret på en næsten udelukkende vegansk kost. Hvad skal I have nytårsaften?

menu-new-years-2014.jpg

Hvad gemmer sig i min {lille} taske?

whats-in-my-handbag.jpg

Det er ingen hemmelighed at tasker er min favoritgenstand, når det kommer til mode. Når man har en god taske kan man forvandle ethvert stykke tøj – på samme måde, som med et par sko. Tasken er bare samtidig meget brugbar og egentlig et sikkerhedsnet, når man er ude. I den kan gemme på alt det man kunne komme til at mangle, for selvfølgelig skal man bruge den der lipgloss, som man ikke har brugt siden man købte den… Kender I det, at man liiige for en sikkerhedsskyld lige skal have det hele med? Som om man er på vej på ferie. Jeg bytter tasker næsten dagligt, så indholdet er sjældent det samme fra dag til dag, med undtagelse af nogle faste favoritter.

Det nyeste skud på stammen er denne fine og lille Tiger of Sweden taske, som jeg købte forleden. Den er helt perfekt til de dage hvor man ikke orker at slæbe en større taske med og samtidig med at den er praktisk, er den også pæn og klassisk. Jeg elsker, at den er så tynd – perfekt til koncerter. Den har lige nok plads til min iPhone, min lille pung fra & other stories, en blush og en læbestift samt et klippekort – man ved aldrig hvornår man lige får lyst til at droppe cyklen i disse vintertider. Hvad har I  altid i jeres taske? Se også tidligere indlæg om hvad jeg bærer rundt på i min taske her.

tiger-of-sweden.jpg

Hvad skal man tage på nytårsaften?

Det evige spørgsmål når vi når denne tid på året er hvad man skal tage på nytårsaften. Nogle vælger at gå all in med krøllet hår, røde læber, pailletkjole, glimmernegle, høje stilletter og mønstrede strømper. Andre tager den lidt mere low-key vej. Personligt har jeg aldrig selv være en nytårs-enthusiast så at sige og store fester er derfor ikke den måde jeg fejrer nytåret på. Lige meget om man er til store fester eller intime samlinger er nytårsaften en aften hvor de fleste godt kan lide at trække i festtøjet og gøre lidt ekstra ud af sig selv. Her er mit bud på to outfits, som jeg kunne tænke mig at iføre nytårsaften. 

Nytårs-rebel 

Nytårs-outfit

Ovenstående look er festligt samtidig med at det er råt og klassisk. Da selve outfittet indeholder mange detaljer {frynser, læder, korte ærmer, spidse støvler, gulddetalje på tasken} skal man holde makeuppen så neutral som muligt og sætte håret op i enten en meget stram eller lidt mere løs og afslappet knold. Brug eventuelt en sort eyeliner til at lave en cat-eye effect, som vil fasteholde det naturlige i looket, men se festligt ud. Røde læber og smokey eye ville gøre hele looket endnu mere nytårs-agtigt, men outfittet i sig selv er nok. 

Nytårs-klassisk

nytårsoutfit

Det andet look er lidt mere nytårs-klassisk med guldpailletjakken fra DAY, dog gjort moderne med et par slouchy busker i blødt læder. Skoene fra Vince er også klassiske, men meget feminine og med fine detaljer, i form af udskæringen og remmen. Den hvide skjorte kunne eventuelt skiftes ud med med en hvid t-shirt for at gøre looket endnu mere afslappet. Når det kommer til makeuppen kan man i dette look vælge en lidt 50’er inspireret makeup med fokus på mørkerøde læber og bølget hår med sideskilning i stil med smukke Sienna Miller. 

Hvis I skulle vælge mellem disse to looks, hvilket ville I så vælge? Har I mon allerede planlagt hvad I skal have på?

OPSKRIFT: Marokkanske gulerødder + 5 af deres gode egenskaber

carrots-salad-recipe

carrots-recipe

Hvem skulle tro at gulerødder kunne blive så spændende? Med lidt eksotiske krydderier forvandlede jeg en pose farverige gulerødder til en frisk og mættende salat perfekt som tilbehør eller en lækker frokost. Alt du skal bruge er gulerødder {jeg brugte en pose blandede, som varierer i både udseende og smag, men almindelige {øko}gulerødder er ligeså fine}, diverse krydderier, frisk persille, avocado og parmesanost.

carrots-salad-recipeeasy-salad-recipe

Marokkanske Gulerødder
Write a review
Print
Ingredients
  1. Gulerødder let-skrællet og skåret ud i
  2. En håndfuld frisk persille i små stykker
  3. Salt
  4. 1/8 teske stødt spidskommen
  5. 1 teske stødt koriander
  6. 3\4 teske sød paprika
  7. 1\8 teske cayannepeber
  8. 2 spiseske oliveolie
  9. Citronskal af 1 citron
  10. Parmesan efter smag {blandes i før servering}
  11. Avocado efter smag {blandes i før servering}
Instructions
  1. Damp gulerødderne i ca. fem minutter
  2. Derefter blandes de sammen med olivenolie og resten af både de tørre og friske ingredienser {pånær cavocado og parmesan}på en pande og steges til smagene har blandet sig godt og gulerødderne er færdige. Lad dem være lidt crunchy!
  3. Lad gulerødderne hvile i ti minutter før du blander paramesanost og stykker af avocado ned i blandingen. Smag til med lidt citronsaft og salt, hvis du synes.
Tasty Pretty Things http://tastyprettythings.dk/
delicious-carrot-salad

Og hvad er det så, der er så godt ved at spise gulerødder? Jeg har fundet frem til 5 af deres bedste egenskaber, udover at være med til at holde hjertet sundt. Se med her: 

  1. Gulerødderne er rige på beta-karoten, hvilket er godt for vores syn
  2. Gulerødderne er rige på A-vitamin, som er med til at rense kroppen
  3. De er antiseptiske og forhindrer betændelser
  4. Beta-karoten virker som en antioxidant og modvirker aldring mens den giver huden et naturligt glow
  5. Gulerødder rengør tænderne og fjerner plak og madrester på samme måde som en tandbørste! 

Har I prøvet gulerødder på denne måde? Velbekomme og rigtig god weekend til alle!

Vinteruniformen

milana.jpgmilana.jpgacne-boots.jpgmilana-vinter.jpgNeo Noir – Jakke//Taske – Tiger of Sweden//Sweater og hat- Isabel Marant Pour H&M//Halstørklæde – Zara// Ørering – Line & Jo

Egentlig har dunjakker aldrig sagt mig noget, men i år satte jeg mig for at finde en praktisk jakke jeg kunne ta på når jeg skulle ned at træne i regn- og blæsevejret {i håb om at det kunne motivere mig til at gå ud i disse kolde tider!}. Jeg faldt over denne lille dynjakke et par uger inden juleferien, som jeg er blevet så glad for, at den hurtigt blev min go-to jakke og sparkede min lange frakke til side. Alt afhængigt af stylingen synes jeg at jakken fungerer rigtig fint selv til et par læderbukser og leo-støvler!

1 2