February 2013 archive

Opskrift: Hjemmelavet hummus

DSC_0297

Jeg elsker hummus især på et stykke mørkt brød sammen med lidt tomat og avokado, så det var på tide at prøve at lave det selv. Når man har alle ingredienserne, hvilket ses nedenunder, er processen nem og hurtig. Man kan købe kikærter som man selv tør udbløder, men dem på dåse kan oså sagtens bruge. Tahin er nok den eneste ingrediens som ikke er noget vi alle har i vores køkken til dagligt, men kan f.eks. købes i supermarkeder som forhandler Urtekram. Jeg fulgte denne opskrift og endte med en helt perfekt og smagfuld hummus!  Har I nogensinde prøvet at lave hummus selv?

opskrift-hummus

hummus-opskrift

Vinterforkælelse

Detox

Har I nogensinde været på en detoxkur? Måske en juicerens? Jeg har ikke og jeg tror faktisk slet ikke jeg ville kunne klare flere dage uden fast føde, men der er nogle små ting i hverdagen som kan hjælpe os med at holde kroppen frisk. For et par uger siden modtog jeg denne fine pakke fra spashop.dk til test og den kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt.

Jeg havde så travlt på jobbet at jeg ikke havde tid til andet end at spise og sove og sidde foran computeren. Og hvis det ikke var nok blev jeg syg oveni det hele, men blev nødt til at arbejde for at nå de deadlines jeg havde. Tingene er faldet lidt til ro nu, så det er dejligt, men jeg kan mærke at energiniveauet er lavere end normalt. Derfor er det også skønt med en masse antioxidanter der kan rense kroppen og give den et skub i den rigtige retning.

1

Jeg har før deklareret min kærlighed for Pukka te {se bare her} og både Cleanse og Pure er ekstremt smagfulde og helt perfekte til at stresse af med om aftenen efter en lang arbejdsdag med en lille smule honning i. Se hele udvalget her.

2

Den økologiske kokosolie fra Pukka er et produkt der fortjener al den ros i verden. Den kan både spises og smøres på huden. Jeg havde utroligt tør hud rundt om næsen efter den slemme forkølelse {too much info, I know}, men denne kokosolie gjorde min hud helt perfekt igen efter blot en dag. Det synes jeg var godt klaret. Jeg bruger olien til at smøre min hud på både hænder og ansigt og også læberne – så er der ingen farve for vinterens kolde luft og tør hud! Har I prøvet nogle af  disse produkter før?

Screen Shot 2013-02-26 at 8.05.00 AM

Feminint sæt – Details

3

Hermed lidt detaljer fra outfittet her hvor jeg havde glimmerparkajakken på. Denne skjorte købte jeg for et par uger siden i H&M – prisen var 179 kr. – superbilligt for en så alsidig skjorte. Kvaliteten er jo selvfølgelig ikke den fineste, men jeg synes stadig skjorten er flot og kan bruges i mange forskellige sæt. Jeg er vild med detaljerne på lommerne – og bag på skjorten. Synes det er fint med de små sølvknapper. Bukserne er meget løse i det og er fra Female First – jeg købte dem i Magsin i slutningen af januar. Jeg kan meget godt lide at bukserne og skjorten bliver nærmest til et meget fint sæt – begge ting lidt løse i formen. Hvad synes I? Ha’ en fantastisk mandag!
124

Min New York Beauty Shoppingliste

makeup

{Indblik i min makeupopbevaring}

Når jeg drager mod New York i slutningen af marts, drager jeg af sted med en drøm om at besøge nogle meget amerikanske steder, nemlig QVC, Wallmart, Target, K Mart, Ulta… Sidst jeg var i New York i 2010 så jeg alle turiststederne, men der var ikke meget tid til at besøge de butikker, som vi kender fra film {og YouTube videoer}. Jeg har på forhånd lavet lidt research of her er en liste over de drugstore products som jeg har hørt en masse godt om og som jeg vil kigge på.

Når det kommer til makeup går jeg altid efter kvalitet frem for kvantitet og jeg er ikke ked af at betale prisen for gode produkter som virker og holder, men der er nogle drugstore produkter som jeg ønsker at afprøve og måske kan man få dem i Danmark, måske ikke – det er i hvert fald halvdelen af charmen for mig at købe dem i de ovennævnte amerikanske butikker.

Must have

  • Maybelline Dream Lumi Touch Highlighting Concealer – her
  • Maybelline Dream Matte Powder – her
  • Revlon ColorStay Makeup for combination/oily skin – her
  • N.Y.C. Smooth Skin Bronzing Face Powder {Sunny}
  • NYX Blush {Pinched} – her
  • NYX Mega Shine Lipgloss {Beige} – her
  • NYX Rouge Cream Blush {Natural} – her
  • NYX Soft Matte Creme Lip Cream {Addis Ababa, Antwerp, Bubblegum Pink} – her
  • Maybelline Volum’ Express The Falsies Flared Mascara (Waterproof) – her
  • Physicians Formula Conceal RX {Natural light/Fair light} – her
  • Revlon Colorburst Lip Butter {Soft nude} – her

Nice to have

  • Maybelline Baby Lips {Peach Kiss, Fruit Punch} – her
  • Maybelline Color Whisper by Color Sensational – her
  • L’oreal Infallible Eyeshadow {Tender Caramel, Amber Rush} – her
  • Wet & Wild Color Icon Eyeshadow Trio {Walking on eggshells} – her
  • Nivea A Kiss of Milk & Honey Lip Balm – her
  • Hard Candy So Baked Bronzer {Tiki} – her
  • Maybelline Color Tattoo in {Bad to the Bronze} – her
  • Rimmel Lasting Finish Soft Colour Mono Blush {Pink sorbet} – her
  • Queen Helene Mint Julep Masque – her

Hel uplanlagt blev det til præcis 20 produkter. Har I prøvet nogen af dem? Er der ellers noget I kan anbefale, som man måske kun kan købe i USA? Hav en rigtig dejlig søndag!

Facebook

Ny, bæredygtig computertaske

computerbag

Jeg er lettere besat af min computer og har den altid med mig når jeg skal på en længere tur – derfor har jeg også brug for en ordentlig computertaske. Den jeg bruger lige nu er en klassisk, sort computertaske som jeg købte da det var stort set den eneste der passede i størrelse til min computer – der var ikke meget at vælge i mellem for to år siden da jeg først fik denne computer. Det er der i dag og forleden var jeg så heldig at modtage denne noget anderledes computertaske fra CoverMe af mærket Ryan Frank. Coveret er lavet af 100% genbrugte tekstilrester og minder mest af alt om et fint tæppe. Jeg var overrasket over hvor dyr den egentlig så ud i virkeligheden – det er jo trods alt genbrugsmaterialer, men de formår at gøre den trendy og samtidig lidt retro. Det solide cover koster 245 kr. Du kan læse mere om coveret lige her.

Opskrift: Friske forårsruller med chilisauce

4

Friske forårsruller er en af minde yndlingsretter. De er nemme at lave, men det tager lidt mere tid end eksempelvis rodfrugter i ovnen, så det er ikke en ret jeg laver når jeg kommer hjem efter en lang dag på jobbet. Jeg lavede disse sidste weekend og for første gang prøvede jeg at lave  hjemmelavet chilisauce, som var så frisk og perfekt til rullerne! Den kan anbefales, selvom man ikke er til stærk mad – den er nemlig meget mild  i smagen! Jeg brugte følgende ingredienser, men udover rispapir, kan man helt selv vælge hvad man vil putte i rullerne:

  • Rispapir
  • Friske, grønne bønner
  • Frisk dild
  • Røget laks (man kan også bruge stegt laks)
  • Rejer
  • Hjertesalat
  • Gulerødder
  • Pastinak

Gulerødder, pastinak og de grønne bønner vendes i lidt olivenolie på panden så de bløder lidt op, men stadig beholder en masse knas! Rispapiret blødes op i lunkent vand (varmt vand får det til at gå i stykker, så pas på med det) og man går i gang med at blande de forskellige ingredienser. Tilføj lidt chilisauce i hver af rullerne, så får de en dejlig frisk smag. Se min chilisauce opskrift lige her! God fornøjelse! Og rigtig god weekend til jer. Skal I noget spændende?

1

1 25

1 2 3 4