November 2012 archive

Wanted: Bar

Jeg er på udkig efter inspiration til at lave min egen lille minibar herhjemme. Det er måske mere amerikansk end dansk, men jeg synes de tilføjer hjemmet en eller anden form for sofistikation og elegance – en voksen en af slagsen! Den cubanske rom jeg fik af min bror blev det sidste skub mod at føre projektet ud i livet og jeg glæder mig til at finde de helt rigtige dele, som den skal bestå af!

{1/2/3/4/5}

En lidt sjovere vinter

En måde at komme lidt glædere og mere positiv igennem den danske vinter er ved at skaffe sig nogle søde hatte, handsker, halstørklæder… Jeg faldt over denne uld-beanie fra Marc by Marc Jacobs som er supervarm – den er med andre ord helt perfekt! Hvad synes I om den?


Nem aftensmad: Aglio e olio

Mangler I nogensinde ideer til en hurtig, simpel, men smagfuld aftensmad? Aglio e olio er italienernes absolut yndlingspasta – og der er slet ikke noget tomat indbladet! De eneste ingredienser er olivenolie, hvidløg, chili, Pecorino eller Parmezan og spaghetti. Denne video viser hvor nemt og hurtigt det er at lave denne ægte italienske ret! Buon appetito!

Gaver fra Cuba

Min bror er noget af en verdensmand og efter en rejse til Cuba i november havde han en ægte flaske rom, en håndlavet cubansk taske samt en lokal avis med til mig. Han shopper ikke gaver i lufthavnen to say the least! Jeg er helt vild med tasken og kan lige se den for mig om sommeren med en hvid kjole, eller et par denim shorts! Jeg har desuden altid ønsket at have en lille bar herhjemme {ikke fordi vi mikser drinks så ofte, men de er så fine at se på} og denne rom er uden tvivl den største motivation til at føre projektet ud i livet! 

 

Clare Vivier

Jeg har et ambivalent forhold til clutches. Jeg synes de kan være utroligt smukke og kan give et meget fint og effortless feel til looket, men samtidig synes jeg de er i den besværlige ende af tasker sammen med de tasker som er alt, alt for små og dem der er alt, alt for store. Det, jeg savner, når det kommer til clutches er flere muligheder for at holde dem. Det er nu meget rart bare at kunne svinge tasken på skulderen og have hænderne frie. Jeg er helt vild med disse clutches fra Clare Vivier, men tøver med at klikke den hjem, i frygten for at den kommer til at være mere en pyntegenstand end en taske. Hvad synes I om dem? Jeg er nok mest vild med den anden i første række med den sorte og hvide stribe!

Eyeliner

Når det kommer til makeup er eyeliner et af mine must-have produkter. Jeg kan godt lide at prøve forskellige eyelinere, men den måde jeg påfører den forbliver stort se den samme. For at få det bedste resultat og den linje som jeg synes er pænest (ikke for tyk og ikke for tynd) gør jeg følgende:

1. Jeg buer vipperne og påfører mascara

2. Jeg starter altid på indersiden af øjet og trækker børsten langsomt mod midten

3. Når jeg når til midten, løfter jeg børsten til ydersiden af øjet og forbinder linjen fra den modsatte side

4. Til sidst retter jeg linjen ud og udfylder hvis hjørnet/eyelinerbuen skal have en vinge

5. Påfør et ekstra lag mascara til aller sidst hvis du normalt påfører to lag

Jeg bruger ikke så tit øjenskygge og især ikke hvis jeg bruger eyelineren. Man får et meget mere stilrent makeuplook ved at påføre de to produkter hver for sig. Bruger I eyeliner? Den eyeliner jeg har brugt på ovenstående billeder er fra Bourjois Liquid Eye liner som kan fås til kun 6 pund på Asos – en af de absolut bedste jeg har prøvet og meget bedre end f.eks. Chanels dyre, dyre liner.

1 2 3 4