January 2012 archive

1 Bluse 3 Styles

Når det kommer til de klassiske stykker tøj, som eksempelvis en lækker kashmir bluse, kan looket gå to forskellige veje – den kedelige og den klassiske med et twist. Her er der tre forskellige måder at style en enkel, kaviltetsbluse, som denne fra Vince, som er mit yndlingsmærke når det kommer til basics. Hele artiklen blev jeg inspireret til at skrive af Lullumut Louise, som købte en sådan bluse for noget tid siden!

Bohemian Rock

For et edgy, men feminint rock chick outfit mix din klassiske sorte bluse med en trendy maxi nederdel, en biker læderjakke og et par semi chunky boots. Støvlerne og blusen giver looket et 90’er touch, mens jakken holder det råt og nederdelen feminint! En choker, hvis navn jeg aldrig helt vænner mig til, gør en klassisk bluse, moderne og dressy!

3

Støvler – Acne, Nederdel – T by Alexander Wang, Jakke – Topshop, Chocker –  Style by Marina

Casual City Chic

For et sjovt og trendy, men afslappet look, style din sorte bluse med et par farverige jeans, nogle enkle støvletter og en hat, som accessory! Looket er et perfekt overgangslook fra vinter til forår – selvom det i disse iskolde dage kan virke som et meget langsigtet mål at nå til foråret! Jeg kan ikke slippe ideen om et par hlet rigtige grønne jeans, så dem er jeg på udkig efter stadig!

1

Sko – Sam Edelman, Hat – Rag & Bone, Bukser -Matches

Klassisk

Et look som dette går aldrig af mode. En klassisk hvid skjorte under en sort bluse vil altid redde enhver tøjkrise {med mindre du er på vej til gallafest, selvfølgelig} og looket er velegnet til alle slags aldre, figurer og situationer. Gør dette klassiske look moderne  ved at iføre dig et par leather-look skinny jeans, en statement ring eller et par sko, som afviger fra det traditionelle.

2

Bukser – Helmut Lang, Skjorte – Madewell, Sko – Pour La Victoire, Ring – Charles Albert

Hvilket look er jeres yndlings?

 

Dagens detalje…

I ny og næ er komfort det lækreste man kan iføre sig og selv på en snevejrsdag er  New Balanace sneakers et hit i min verden. Lige meget om det er kjole, nederdel eller skinny jeans man har på, tilfører skoene lidt afslappethed til ens outfit. Jeg er især vild med at kombinere de her sko med en kjole eller nederdel for at gøre noget så feminint lidt mere moderne og anderledes. Det samme forhold har jeg til mine Converse, men de her må siges at være noget mere bahagelige og måske også en smule mere anonyme. Converse skriger rock n’ roll, mens de her er lidt mere stille i deres fremtoning. Hvordan har I det med sneakers sammen med kjoler/nederdele?

Drømmer om denne taske…

Emile Large Satchel… Hver gang jeg er kigger på Alexander Wang, er denne taske den jeg bliver ved med at returnere til. Der er noget over den, som jeg er helt vild med. Den er klassisk og luxuriøs, men samtidig moderne og lidt rå. Det eneste negative er, at tasken koster hele 975 dollars plus at customs og duties løber op i 286 dollars! :/ Hvad synes I om den?

Bill Cunningham New York

Hvis I endnu ikke har stiftet bekendtskab med Bill Cunningham, er det på tide at møde den sympatiske mand, som, måske bedre end nogen andre i verden, spotter trends og tendenser inden for mode. Bill Cunnigham har siden 2. Verdens Krig fortograferet New Yorkernes mode og det, han er interesseret i, er rigtige kvinder med autentisk stil og smag. Han ikke interesseret i at tage billeder af kendte iført, som han selv siger ”kjoler som de har fået gratis af designerne”. Han går efter at spotte trends og tendenser blandt de helt almindelige mennesker.

Hver uge er han at finde i New York Times og der lægges ofte videoer på deres hjemmeside hvor han kort fortæller om den trend eller tendens han fangede i ugens løb. Bill Cunningham er en meget inspirerende personlighed med mange autentiske principper, og han er et perfekt eksempel på en person som har levet sit liv orginalt og unikt.

I skylder jer selv at se dokumentaren Bill Cunningham New York, som udkom i 2011. 83 år gammel cykler Cunningham stadig rundt omkring i New Yorks gader og fanger trends med sin linse!

Se ”On The Streets With Bill Cunningham” her og se dokumentaren Bill Cunningham New York hvis I får mulighed for det. Fantastisk inspirerende, sjov, lærende og rørende dokumentarfilm for alle – ikke kun de modeinteresserede.

Wolf

Når det kommer til brugen af farver, er jeg ikke den flittigste. Jeg elsker gråt og sort, men kan sagtens falde for et par røde bukser, et farverigt tørklæde eller en farverig bluse. Stadig, føler jeg mig aller bedst tilpas i de neutrale toner, som bedst kommer til udtryk, hvis man blander dem i forskellige nuancer, som i dette outfit. På har jeg min nye ulv T-shirt fra Asos {den skal I nok få at se bedre en anden gang}, en vintage blazer fra min yndlings vintage butik i København, Eltoft Vintage, bukser fra Zara og et par gamle, men evigt trofaste støvletter fra Asos, som er de mest behagelige høje sko, jeg nogensinde har ejet.

Hvad siger I til dette outfit? Og har I vilde planer den her weekend?

2012 Trend Report: Sun

For kort tid siden skrev jeg om den blå farve, som dominerede mange catwalks for den kommende sæson og nu er turen kommet til endnu en farve som allerede er begyndt at hitte stort, nemlig gul! Sonia Rykiel er en af dem, der har mest at tilbyde i denne farve – selv catwalken var skrigende gul, som i måske kan se bag modellen i midten!

Jeg har det lidt blandet med gul. Jeg synes farven er flot og frisk og kan lige forestille mig hvor fantastisk den vil se ud blandet med et helt sort outfit bestående af eksempelvis et par leather-look bukser. På den anden side er jeg bange for hvordan jeg, med lyst hår, vil se ud i gul.

Ikke desto mindre har jeg stadig formået at finde en masse fine ting, jeg godt kunne tænke mig at eje, som f.eks. denne smukke kjole fra Opening Ceremony, som indeholder hele to über trendy farver, nemlig gul og blå!

yellow

Bluse – Carven, Blazer – H&M, Taske – See by Chloé, Armbånd – Shashi, Nederdel – T by Alexander Wang, Wedges – Giuseppe Zanotti, Solbriller – Super Sunglasses, Kjole – Opening Ceremony

Jeres tur…

Hvad siger I til gul? Er det en farve I glæder jer til at gå i, eller måske allerede har garderoben fyldt med den? Klik nedenunder for at få opdateringer om modeverden.dk via Bloglovin’! 

1 2 3 5