August 2011 archive

Garderoben

Hvem drømmer ikke om et overdådigt walk-in closet med hylder til sko, hylder til tasker, flotte hvide, åbne skabe med couture kojler…? Dem der har dem? Og indtil den dag kommer, hvor man går fra at dele garderobeskab med kæresten, er et tøjstativ en god måde at få lidt af den samme eksklusive følelse. Her er et kig på mit {forholdvis lille} tøjstativ, som er forbeholdt de finere, feminine stykker.

En solskinsdag i København

København er, som tidligere nævnt, allerbedst på en solskinsdag. Solen spejler sig i byens smukke overflader og gaderne er er fyldt med mennesker og energi… Min kæreste og jeg udnyttede derfor fuldt ud solskinsdagen forleden og legede turister i Nyhavn efterfulgt af en tur i Tivoli til lidt ballet.

Klædt på til søndagsbrunch

{Ganni Jakke, Gina Tricot Bluse , Vintage Nederdel, Bianco  Sko, Ray-Ban Solbriller}

København må være det smukkeste sted i verden at befinde sig når solen skinner. I dag var ingen undtagelse og på trods af solen, var det koldt nok til at iføre sig et efterårs-outfit til søndagsbrunch med verdens dejligste. Ganni-jakken har jeg ejet i et par år efterhånden, og i år har den fået comeback i garderoben – den er perfekt som overgangsstykke fra sommer til efterår.

Et Bohéme Besøg

På vej til Botanisk Have, stødte jeg på en fantastik lille antikbutik. I modsætning til andre antik-butikker, som ofte er overfyldte med gamle, støvede møbler med potentiale, er ‘Bohéme Hjem’ meget struktureret og flot i standsat, så tingene pludselig får et nyt liv og ser enormt indbydende ud. Butikken ser mere eller mindre ekslusiv ud, når man tænker på at det er genbrug, men priserne er stadig meget overkommelige.

[Hvis man er interesseret i antikke ting til hjemmet, kan man finde butikken på Sølvgade 85, 1307 København K]

En sommerdag i London

Jeg har altid elsket London, så da jeg flyttede til byen for en kort stund for at læse på London College of Fashion, blev kameraet brugt flittigt… Her er et udsnit fra en sommerdag i en af verdens smukkeste byer. For nyligt flyttede jeg tilbage til Danmark – nærmere København – som er, på mange måder, ligeså smuk og energisk som London.

 [Pigen på billedet ovenover er min smukke amerikanske veninde Susie fra Take-Out In Couture]

Blå Chanel

Vogue holder hvert år Fashion’s Night Out for at støtte designerne i modebranchen – i år har Chanel valgt at bidrage til eventet med disse flotte blå lakker – Blue Rebel, Coco Blue og Blue Boy. Den første og den sidste er mine personlige favoritter, selvom den isblå Coco Blue også ville stå fantastisk flot til de kolde vinterdage…

 

1 2